23948sdkhjf

94 millioner til områdefornyelse i København

Teknik- og Miljøforvaltningen har bevilliget byfornyelsesmidler til 25 projekter spredt ud over København.
Beboerne i 18 ejendomme rundt om i København kan se frem til, at deres boliger får et gevaldigt løft de kommende år takket være byfornyelsesmidler på samlet 94 mio. kr. bevilliget af Teknik- og Miljøforvaltningen.

I Gl. Valby drejer det sig om 7 ejendomme, der får 40,6 mio. kr. Miderne er der tildelt projekterne, som dækker fra reparation af facader over isolering og optimering af varmeanlæg til installation af toiletter i samlet 135 boliger.

De resterende 53,6 mio. byfornyelseskroner går til forbedringer af samlet 500 boliger fordelt på 11 ejendomme i det øvrige København.

Byfornyelsesprojekterne er budgetteret fra 2013 til 2015 og staten refunderer 50% af bevillingerne til Københavns Kommune.

Private centrale aktører i områdefornuelsen
Områdefornyelse er Københavns Kommunes ramme omkring den tidsbegrænsede støtte til fornyelse af nedslidte byområder med store sociale problemer. Målet er at sætte en positiv udvikling i gang.

For at sikre den fortsatte udvikling i de støttede områder, er det en forudsætning, at lokalområdets interessenter inddrages i planlægningen og gennemførelsen af indsatsen.

Projekterne løber over en 6-årig periode. Københavns Kommune har tidligere afsluttet projekter i Holmbladsgade, Kgs. Enghave, Femkanten, Nordvest, Nørrebro Park, Mimersgade og Øresundsvej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095