23948sdkhjf

Københavnsk kabelprojekt overskrider budget med 284 millioner

Energinet er i gang med at nedgrave et 132 kV-transmissionkabel fra Avedøreværket til koblingsstationen på Amager.

Det har dog voldt flere problemer end ventet.

Det er netop kommet frem at projektet 'Københavns Forsyning og Reinvestering del 1'  har rundet en samlet budgetoverskridelse på næsten 284 millioner kroner.

Det fremgår af en orientering fra Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen til Klima-, energi- og forsyningsudvalget.

Fra 493 millioner til 857
Projektet med kabelnedgravningen blev godkendt at den tidligere klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt i december 2017.

Godkendelsen blev givet på baggrund af et anlægsbudget inklusiv risikotillæg, reserver og byggerenter på 493 mio. kr. i faste 2017-priser.

- Energinet har sidenhen haft budgetoverskridelser på projektet. Energinet orientererede den 18. oktober 2018 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om en budgetoverskridelse på 55,6 mio. kr., og senest den 16. september 2019 om en budgetoverskridelse på 228 mio. kr. Der er således tale om en samlet budgetoverskridelse på 283,5 mio. kr., skriver Dan Jørgensen i orienteringen til udvalget.

Det samlede budget for hele projektet er nu 857 mio. kr.

Fritaget for ansvar
Ifølge Energinet skyldes budgetoverskridelsen primært forhold vedrørende nedgravningen af kabler i tætbebyggede områder i Københavnsområdet, der er blevet væsentlig dyrere end forudsat.

Energinet havde ellers forud for budgetfastsættelsen trukket på ekstern ekspertise for at få vurderet omkostningerne ved at grave kabler i jorden i Københavnsområdet, hvorfor Energistyrelsen også frikender Energinet.

- Det er Energistyrelsens faglige vurdering, at baggrunden for budgetoverskridelsen er rimelig, da der ikke har været større kabelprojekter i København i mange år, og Energinet derfor ikke har haft forudgående erfaring at trække på. Energistyrelsen vurderer, at Energinet har gjort, hvad der var muligt for at opstille et retvisende budget, herunder indhentet tredjepartsvurdering, skriver Dan Jørgensen.

Energinets monopolaktiviteter er i dag underlagt hvile-i-sig-selv regulering, hvilket bl.a. giver Energinet mulighed for at hente budgetoverskridelsen i projektet 'Københavns Forsyning og Reinvestering del 1' i priserne hos forbrugerne og virksomhederne via nettarifferne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126