H & M udvider i Fredericia
Den svenske tøjkædes afdeling i butikscentret Domus Axel i Fredericia udvider sine lokaler med 500 kvadratmeter.
Med udbygning på ca. 500 kvm bringes det samlede butiksareal op på 1.500 kvm. Som del af ombygningen installeres også en ny elevator samt to rulletrapper. Udbygningen kommer ikke som den store overraskelse:
- Allerede inden vi åbnede butikken i marts sidste år, overvejede vi, om den skulle være større. Siden er det gået godt, og vi har fået pladsproblemer, siger ekspansions manager Anders Dinnsen til Budstikken Fredericia.
H & M ligger i det 23.000 kvm store butikscenter Domus Axel i Fredericia.