23948sdkhjf

Danske Kloakmestre gentager succesen

Dansk kloakmesterskab med tilhørende fagmesse kommer igen til næste år den 29. og 30. marts.
Brancheforeningsformand Verner H. Kristiansen udtrykker den klare målsætning til fagmessen, at den skal vokse sig stor og stærk over hele linjen.

Til opgaven med afholdelse af næste års arrangement, er der indgået aftale med virksomheden Henrikthorsager.com, som har speciale i at udvikle og afholde fagmesser for bl.a. brancheforeninger.

Som kloakbranchens professionelle fagmesse vil messen igen næste år præsentere alle toneangivende leverandører, og Verner H. Kristiansen forsikrer, at fagmessen bliver større end tidligere. Udstillingsarealet kan ved ændring af opstillingsmåden udvides med mere end 50 %, og der bliver dermed plads til endnu flere nyheder, messetilbud og et bredt produktsortiment med et højt fagligt niveau.

Vil med på den politiske dagsorden
En af målsætningerne for næste års branchearrangement vil være at sætte kloak og miljø på den politiske dagsorden.

- Det er vigtigt for Kloakbranchen at få drejet den politiske debat over på de store udfordringer, som ligger indenfor kloakområdet de kommende år. Derfor er det vigtigt, at politikerne øger de offentlige investeringer i Danmarks kloaknet, at de lytter til kloakmesteren som fagmand, udnytter værdien i at have professionelle sparringspartnere samlet og dermed sikrer en positiv udvikling og indtjening for hele branchen, siger Verner H. Kristiansen og slutter:

- Vi glæder os til senere på året at kunne løfte sløret for de spændende tiltag, der arbejdes på til den 29. og 30. marts 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079