Kulhus-projekt skal skabe liv i landdistrikt
Opførelsen af det nye kulhus i Kirk, som blandt andet rummer formidlingsfaciliteter, nærmer sig sin afslutning.
Bygherren, Thisted Kommune, har netop fejret rejsegilde for håndværkerne og andre involverede på byggeriet, der efter planen står færdigt midt i december.
Det nye Kulhus, der er en del af projekt ”Det gode liv ved kysten”, er en nyfortolkning af et pakhus med tydelige referencer til det oprindeligt, nu nedrevne pakhus på grunden. I husets minimalistiske formsprog gentages pakhustraditionen i det ydre med sin karakteristiske silhuet og metal-facader og i det indre, hvor huset domineres af et stort rum.
formidling, ophold og omklædning
Huset kommer til at indeholde muligheder for naturformidling, ophold og omklædning for surfere, forsamling og simple overnatninger samt et udekøkken og offentlige bade- og toiletfaciliteter. På sigt vil der også blive lavet en shelterplads ved huset.
Byggeriet sker som led i Projekt ”Det gode liv ved kysten” er en del af Mulighedernes Land, der er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Thisted Kommune. Projektet løber fra 2007-2012 og i den periode udvælger og realiserer kommunerne i dialog med borgerne en række konkrete projekter, der skal demonstrere nye veje til udvikling i landdistrikter og landsbyer i Danmarks yderområder.