23948sdkhjf

Rum vinder 28 boliger og et gadekær i Uldum

I samarbejde med Østjysk Boligselskab har Rum tegnet et nyt boligprojekt, som skal være med til at binde østjyske Uldum bedre sammen. 

I forbindelse med at Uldum Rådhus flytter til Tørring, er der opstået mulighed for at skabe en ny bydel, og hos Rum var det en oplagt opgave at byde ind på.

– Det er også mig, der har stået for at tegne det nye rådhus i Tørring, så på den måde har det været ekstra skægt, fortæller projektansvarlig Jakob Ivan Larsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

At retten til at bygge på den tidligere rådhusgrund tilfaldt Østjysk Boligselskab, skyldes blandt andet en ”gennemtænkt arkitektur”, og de 28 almene boliger, projektet består af, kommer til at centrere sig omkring gadekæret og den grønne park.

– Gadekæret, som også kommer til at fungere som regnvandsopsamling, var et krav fra kommunens side, men vi har stået for at udforme det i sammenhæng med bebyggelsen, og her har vi arbejdet med at skabe nogle aktive flader i form af små broer, der eksempelvis kan bruges ved events i byen, fortæller Jakob Ivan Larsen.

Varierende størrelse og kontrastfulde materialer

Både borgere og politikere har været med til at udpege Rum og Østjysk Boligselskab som vindere af den udbudte grundsalgskonkurrence. Projektet, der har fået arbejdstitlen Rådhusparken, fik topkarakter i alle bedømmelseskategorierne. Projektet blev bedømt på, hvor godt bebyggelsen indpasser sig i de eksisterende historiske omgivelser, hvor godt den er tilpasset målgruppen og den tilbudte pris for grunden.

Boligerne skal opføres med det, arkitekterne bag betegner som et ”et klart moderne udtryk i gedigne, driftsvenlige og robuste materialer.”

De lave facader med høj rejsning giver bygningerne en arketypisk profil, der ifølge tegnestuen skaber associationer til den klassiske landsby. Facader og tag beklædes med skiffer i changerende varme grå nuancer, og som kontrast til den hårde skifferbeklædning, beklædes de markante høje gavle med ubehandlet træ, som med tiden vil patinere i en naturlig sølvgrå.

– Det, der har været ekstra spændende i forhold til udbuddet, var kommunens ønske om at skabe boliger, der passer ind i den historiske kontekst med lave huse med høj rejsning, men i stedet for at se på det som et benspænd, har vi prøvet at gøre det til en kvalitet, fortæller Jakob Ivan Larsen.

De 28 boliger kommer til at variere i størrelse, der spænder fra 75-115 m2, og det er Rums vurdering, at bebyggelsen dermed vil kunne tiltrække både unge, gamle, enlige, par og familier. Boligerne udføres som dobbelthuse og små kædehuse i henholdsvis ét og to plan, og byggeriet forventes at gå i gang i starten af

Læs mere om: RUM
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078