23948sdkhjf

Dansk arkitektfirma erobrer Skåne tilbage

Erik Møller og Krister Wall etablerer nyt svensk datterselskab.
I Sverige blomstrer markedet for restaurering af skoler, offentlige bygninger og kulturmonumenter, og derfor indleder Erik Møller Arkitekter nu et samarbejde med arkitekten Krister Wall.

Partner Ole Drachmann, der er initiativtager til satsningen, oplyser, at de praktiske rammer for samarbejdet bliver et nyt svensk-dansk arkitektkontor under navnet Wall & Möller Arkitekter.

På forhånd ser der ud til at være tilstrækkeligt med opgaver, for alene i Sydsverige er der omkring 500 kirker, pointerer han.

- Svenske bygherrer og myndigheder er langt fremme på dette område, så for os er det oplagt at etablere dette datterselskab. Begge parter har jo knowhow og en operationsdygtighed, som vi tror, vi bliver stærkere af at dele på dette konkrete felt, og så får det nye firma gavn af, at vi i Danmark har en tradition med, at arkitekter følger projekter helt til dørs, som man ikke har i samme grad i Sverige, siger Ole Drachmann.

Kirsten Anker Sørensen, adm. direktør i Erik Møller Arkitekter, ser det nye samarbejde som en måde at ekspandere sig ud af krisen på:

- Forhåbentlig kan det samtidig flytte kundernes interesse for renovering og transformation og udbrede fagligheden, tilføjer hun.

Mere end blot et kontor
Det nye selskab får til huse i hjertet af Skåne, i Lund. Nærmere bestemt i det arkitektoniske ikon, Zettervallska Villan, og ambitionerne rækker længere end blot at være et kontor. Ole Drachmann ser gerne stedet udvikle sig til et dialogcenter for folk med interesse for at bevare og forny kulturarven.

- Udover konkrete opgaver er den slet skjulte bagtanke naturligvis, at vi regner med at få en inspiration fra samarbejdet, som vi også kan bruge i vores virke herhjemme, siger han.

Ole Drachmann fremhæver den ekstra pointe, at det nye arkitektfirma jo skal operere i gammelt dansk land: - Ja, vi erobrer Skåne tilbage – et slot ad gangen, siger han med et smil.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094