Totalrådgiver til kunstig ø er fundet
Klubøen, en ny kunstig ø i Vejle Havn, er kommet et skridt nærmere sin realisering. Vinderen af rådgivningskonkurrencen blev for nylig udpeget.
Vinderen af en totalrådgiverkonkurrencen bag "Klubøen Vejle", der omfatter faciliteter for de maritime klubber i Vejle, er nemlig fundet.
Det vindende team består af Transform Arkitekter, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue (Landskabsarkitekter), Stokvad & Kerstens Rådgivende Ingeniører, A1 Consult Rådgivende Ingeniører (Vandbygning og geoteknik) samt proces-rådgiverne Go’ Proces Rådgivere.
Brugerinddragelse
Projektteamet indleder inden længe arbejdet med udformning af byggeprogram i samarbejde med de kommende brugere. Dette skal danne grobund for projekteringen af den nye ø.
Det er Vejle Kommune, der har udbudt konkurrencen. Selve etableringen af øen ventes påbegyndt medio 2012 med aflevering primo 2013. Det totale budget er angivet som 36 mio. kroner.