23948sdkhjf

Schmidt Hammer Lassen lukker Aarhus-kontor og åbner to nye i USA

En af landets største arkitektvirksomheder Schmidt Hammer Lassen Architects planlægger at samle sine danske aktiviteter i én afdeling i København i 2020.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse. 

Dermed vil virksomheden lukke sit kontor i Aarhus, hvor det hele startede i 1986, da arkitekterne Morten Schmidt, Bjarne Hammer og John F. Lassen stiftede Schmidt Hammer Lassen.

Samtidig bliver der åbnet to amerikanske kontorer i henholdsvis New York og San Francisco. 

Den nordamerikanske ekspansion og den ønskede samling af det danske team på én lokation ændrer ikke på, at Schmidt Hammer Lassen er rundet af det jyske, står der i pressemeddelelsen.

- Aarhus er vores hjemstavn. At vi nu påtænker at slå os ned i København og åbner kontorer i Nordamerika ændrer ikke på det. Vi er stolte af det, vi kommer af, og flere af vores allervigtigste projekter ligger i Jylland og er vigtige flagskibe for os. Der er ingen tvivl om, at vi føler et særligt ansvar for at bidrage til den fortsatte udvikling og design af bæredygtig og visionær arkitektur i Danmark er Kim Holst Jensen, designdirektør, Aarhus, citeteret for i pressemeddelsen.

Her skriver selskabet, at begge de nye tiltag er en del af en strategisk prioritering, der handler om fortsat at sikre ideelle rammer for visionære projekter i Danmark og samtidig forfølge ambitionen om at placere dansk arkitektur på det internationale landkort.

Med de to nye kontor i USA kommer Schmidt Hammer Lassen også tættere sine amerikanske ejere. I begyndelsen af 2018 blev den danske tegnestue overtaget af arkitektkoncernen Perkins+Will, der har hovedkontor i Chicago.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079