23948sdkhjf

Passivhus og elektrisk gulvvarme følges ad

Et passivhus med elektrisk gulvvarme er nu en realitet i Aarhus-forstaden Stavtrup.
Tilførsel af ekstra varme i de mest kritiske perioder på året er en udbredt problemstilling i de mange passiv- og lavenergihuse, der for tiden skyder op over hele landet.

Ofte er boligernes primære varmekilde ikke tilstrækkelig til at opretholde en behagelig temperatur året rundt. Det er også tilfældet i Stavtrup ved Aarhus, hvor et nyt passivhus, som et af de første i Danmark, får tilført ekstra varme fra el.

- I passivhuset er installeret et varmegenvindingsanlæg, som henter energien fra boligens ventilation til at klare både varmtvandsbehovet og rumopvarmning i boligen. Et sådant varmluftssystem har dog en begrænsning i forhold til den energi, der kan tilføres rummet via luften, uden at luften bliver for tør. Det vil opfattes som ubehageligt for beboerne, og derfor vil der i kritiske perioder være behov for at tilføre varme via alternative varmekilder – i dette tilfælde baseret på el, forklarer salgschef Leif Olsen fra Danfoss Electric Heating Systems.

Ekstra varme med minimalt strømforbrug
I Stavtrup har man sammen med Danfoss løst denne udfordring med en Devimat elektrisk gulvvarmemåtte, som er installeret i en 50 centimeter bred rende rundt i kanten af hele huset samt i hele gulvarealet på badeværelserne.

Stigende miljøfokus betyder, at elektrisk gulvvarme stort set ikke findes i nybyggeri i dag. Gulvvarmen er da heller ikke tænkt som en ekstra luksus for beboerne, men først og fremmest et effektivt supplement, der sikrer ekstra varme, når der er behov.

Sammen med husets gode isolering betyder det, at strømforbruget vil være minimalt, så huset fortsat overholder energirammerne for et passivhus.

Hurtigt reagerende system mindsker varmespild
Til styring af gulvvarmesystemet har man valgt at anvende det trådløse Devilink, der er udviklet af Danfoss. Det giver mulighed for individuel styring af temperaturen i hvert enkelt af husets rum.

- En af fordelene ved elektrisk gulvvarme er, at systemet ikke skal bruge langt tid på at varme op og køle ned igen. Systemet reagerer utroligt hurtigt, så man undgår et stort varmespild. Det reducerer energiforbruget, og gør det samtidig nemt at styre temperaturen præcist, siger Leif Olsen.

Passivhuset i Stavtrup er på i alt 165 m² og er til salg for interesserede købere. I øjeblikket fungerer huset som udstillingshus og kontor for firmaet Passivbolig A/S, der står bag boligen og udbyder moderne passivhuse i forskellige størrelser.
Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11