Det Sker: Få styr på CE-mærkning af byggevarer
Reglerne for CE-mærkning belyses på kryds og tværs ved to seminarer i november måned.
Her vil du få en gennemgang af, hvad CE-mærkning er, hvilke krav det stiller til virksomhederne i værdikæden, og hvordan Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer mærkningen.
Målgruppen for seminaret er medarbejdere i virksomheder, der arbejder med byggematerialer, og som har berøring med CE-mærkningen.
Seminarerne afholdes i tidsrummet 13-16, og på programmet er blandt andre Dansk Standard, der vil fortælle om udvikling og brug af standarder. Desuden vil der være oplæg om håndtering af CE-mærkningsreglerne i praksis fra repræsentanter for henholdsvis producent-, forhandler- og entreprenørleddet.
Det endelige program offentliggøres snarest.