23948sdkhjf

Dansk tegnestue vinder i Zürich – slår schweizerne på deres egen hjemmebane

C.F. Møller Architects er udpeget til at omdanne en af Zürichs mest ikoniske kontorbygninger for ejendomsselskabet Allreal. 

Erhvervsbygningen fra 1974 har siden 2004 været en del af Allreals portefølje af investeringsejendomme. I forbindelse med, at leasingaftalerne udløber i 2021, benytter Allreal lejligheden til at modernisere bygningen og udvide den til også at omfatte en restaurant lige ned til Zürich sø. 

Deltagere i konkurrencen:

  • C. F. Møller Architects, København
  • huggenbergerfries, Zürich
  • Meier Hug, Zürich
  • Pool Architekten, Zürich
  • Stücheli Architekten, Zürich
  • Züst Gübeli Gambetti, Zürich

Allreal foretog sidste forår en undersøgelse af seks arkitektkontorer for at se, hvem der kunne garantere et arkitektonisk innovativt projekt af høj kvalitet. Herefter valgte man at gå videre med danske C.F. Møller.  

Udnyttet solens stråler og beskytter imod dem
- Måske er det mest bemærkelsesværdige ved dette projekt, hvordan kunden, Allreal, har givet os mulighed for samt været villig og forudseende nok til at puste nyt liv i en eksisterende bygning og i kombination med dette benytte en integreret løsning med solceller, siger Mads Mandrup Hansen, partner hos C.F. Møller Architects, i en pressemeddelelse om projektet.

Bygningens facade vil således blive fuldstændig renoveret, så den kommer til at fremstå som en forbedret, energiproducerende, let og transparent facade beklædt med vinklede solpaneler. De vinklede elementer i facaden vil også beskytte mod direkte sollys og vil således bidrage til, at bygningen kan opnå certificering som Swiss Minergie-A.

Arkitektonisk giver dette bygningen et nyt horisontalt og let udtryk, der passer ind i den eksisterende park. 

Bryder vinden for at skabe områer til ophold
Den nye bygning kommer til at bestå af kontorenheder af fleksibel størrelse, mødelokaler og en restaurant, der vender ud mod søen Funktionerne er forbundet via et nyt,centralt placeret atrium.

Fakta: Bellerivestrasse 36 Zürich 

Bygherre: Allreal Generalunternehmung AG 

Adresse: Zürich, Switzerland 

Omfang: 20.000 kvm 

Hvornår: 2019-2023 

Arkitekt: C.F. Møller Architects 

Landskab: C.F. Møller Architects 

Ingeniør: Dr. Lüchinger+Meyer Bauingenieure AG, IBG Graf AG Engineering, AFC Air Flow Consulting AG, Emmer Pfenninger Partner AG, Waldhauser + Hermann AG, BLM Haustechnik AG

De eksisterende tagterrasser i sten omdannes til rum med et grønnere udtryk for at bløde de rekreative områder på tagene op. Dette vil danne en forbindelse mellem den omgivende park og tagene og være med til at sinke regnvandet, der løber fra tagene ned til jorden, og således skabe biodiversitet for planter og mikroorganismer.

Alle indgange er skaleret ned ved hjælp af udkragede facadeelementer, så brugere og gæster møder bygningen i øjenhøjde. Dette bryder også vind og nedadgående træk og skaber således behageligere rekreative udendørs arealer.

De eksisterende mure og trædesten brugt i landskabsarkitekturen løber gennem hele området som et fællestræk for bænke og rekreative elementer og danner på denne måde et motiv for de eksisterende terrasser i området. Stenbænkene og de beplantede arealer adskiller således på en naturlig og diskret måde strømmen af offentlige og private besøgende.

Næste skridt er nu at søge byggetilladelse, hvilket vil ske i foråret 2020. Byggeriet vil derefter starte op i foråret 2021, alt efter myndighedsbehandlingstiden. Ifølge planerne skal kontorbygningen stå færdig til brug i foråret 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14