23948sdkhjf

Cowi ansætter i Aalborg

Blandt andet stor aktivitet på det norske marked betyder, at Cowis Aalborg-afdeling har ansat hele 20 nye medarbejdere på blot et par måneder.
Med de nye ansættelser runder Cowi Aalborg nu 170 ansatte, og afdelingen har rigtig meget at se til, fortæller regionsdirektør Torben Søgaard til Nordjyske:

- Der sker jo meget på byggesiden i Aalborg i øjeblikket både med hensyn til ungdomsboliger og på havnefronten, ligesom der er en del vej- og broprojekter rundt om i Nordjylland. Og vi har været heldige – og dygtige nok – til at få godt fat i mange af dem, forklarer han.

Udover de lokale projekter fremhæver Torben Søgaard en række norske vej- og tunnelprojekter som en væsentlig årsag til, at han på det seneste har haft mulighed for at udvide medarbejderstaben:

- Vi har udviklet en model, der går ud på, at 15-20 % af arbejdet med sådan et stort projekt foretages af lokale ingeniører i Norge, mens vi klarer resten. Rutineopgaverne, og det er typisk 25 % af en ordre, får vi lavet i Indien, mens de sidste 55-60 % laves i Danmark – og altså for de norske projekters vedkommende hovedsageligt i Aalborg, lyder det fra regionsdirektøren.

Flytter til nyt kontorhus i 2012
Cowis Aalborg-afdeling er i dag spredt på tre forskellige adresser, men om fem måneder samles kontorerne, når virksomheden flytter til helt nyopførte lokaler på den tidligere Eternit-grund tæt ved det centrale Aalborg:

- Vi har selv arbejdet på at få udviklet Eternit-området til en ny og attraktiv bydel med både boliger, detailhandel og kontorer, så det bliver et sted, hvor der færdes mange mennesker, også efter klokken 16, siger Torben Søgaard.

Cowi har selv projekteret sit nye kontorhus, som skal deles med tre-fire andre virksomheder.
Læs mere om: Cowi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094