23948sdkhjf

Sjælsø melder færdigt arbejde på udviklers andet danske projekt

I juni meddelte Balder Danmark, at Fælledkanten, deres første danske ejendom opført i eget regi, stod færdigopført. Nu har selskabet færdigopført endnu en dansk ejendom, navngivet Lavetten. 

Læs også: Sweco køber rådgiver med 60 specialister på lønningslister

Byggeriet i Ørestad Syd har 241 lejeboliger i i størrelse fra 1-5 værelser, fordelt på 49-176 kvm, skriver Balder Danmark i en pressemeddelelse. 

Ligesom på Fælledkanten, det første projekt den danske gren af det svenske ejendomsselskab Fastighets AB Balder færdiggjort i Danmark, har Sjælsø Management været styringsentreprenør, Danielsen Architecture har slået stregerne, og Sweco står for ingeniørydelserne på Lavetten. 

Teamet bag Lavetten

  • Bygherre: Balder Danmark
  • Styringsentreprenør: Sjælsø Management
  • Ingeniør: Sweco Danmark
  • Arkitekt: Danielsen Architecture A/S
  • Landskabsarkitekt: Danielsen Urban Landscape

Lavetten er kendetegnet ved en karakteristisk skrånende arkitektur. Ejendommen er opført med otte etager i den nordøstlige del og fire etager i den sydvestlige del. Den skrånende arkitektur gør, at der kommer sollys ind i gårdrummet, samtidig med at beboerne får udsigt over de grønne omgivelser.

Et andet karaktertræk er de høje porte, der skærer karréen op i fire bygningsdele, og binder de omkringliggende udearealer sammen med bygningens gårdrum.

Læs også: Sweco henter ny chef - skal opbygge offshore-segmentet

Balder foretog de første danske ejendomsinvesteringer for syv år siden. Siden har det svenske ejendomsselskab fået mere blod på tanden og etablerede derfor egen projektafdeling i 2017, som i dag består af ni medarbejdere. 

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.12