23948sdkhjf

Dansk sol-virksomhed lander milliardaftale i Canada

Den danske soludvikler Obton har netop indgået til dato største PPA (Power Purchase Agreement) om salg af strøm fra en 170 megawatt stor solcellepark i Alberta i Canda.

- Vores canadiske medarbejder har arbejdet på projektet i over tre år, og vi er super stolte og glade for, vi nu har sikret en PPA som muliggør gennemførelsen af projektet. Det er en stor aftale for os, og vi glæder os til at engagere os på det canadiske energimarked.

Sådan lyder ordene fra CEO hos Obton Anders Marcus, der med indgåelsen af den rekordstore PPA med det canadiske energiselskab TC Energy, kan se frem til et foreløbigt otteårigt samarbejde i Canada.

Solcelleparken er beliggende i staten Alberta i det vestlige Canada og vil dække over 200 hektar. TC Energy forpligter sig i PPA’en til at aftage knap 60 procent af strømmen. Den resterende del sælges som udgangspunkt på markedet, fortæller Anders Marcus.

- Vi har været i dialog med flere eventuelle aftagere på strøm fra den resterende del af parken, men det er en afvejning af, hvad der kan opnås ved at sælge strøm på spotmarkedet og forventningerne til fremtidens strømpriser i Alberta.

Byggeriet af solcelleparken sættes i gang i Q4, 2019, og parken forventes færdiggjort i efteråret 2020. 

Projektsummen ligger omkring 220 millioner CAD, hvilket svarer til godt 1,2 milliarder kroner.

Stor interesse for PPA'ere
Projektet i Canada er Obtons første, og samtidig den danske solinvestors første merchant projekt, som gennemføres via en forhandlet og indgået private PPA.

- Vi ser en klar global stigning i antallet af Power Purchase Agreements i hele verden, hvilket skyldes, en PPA sikrer en række fordele for både elproducenten og aftageren. PPA’en på vores park i Canada er på otte år, hvilket er lang tid for sådan en aftale i Canada, og betyder, at vi er sikret en fast pris på strømmen i de otte år. Med den forventede stigning på strømprisen i Alberta, som følge af bl.a. kuludfasning og CO2 skatter, er vi ikke i tvivl om, at vi også kan få en god pris på strømmen herefter, enten via en ny PPA eller via markedet, siger Anders Marcus.

Han oplyser desuden, at Obton fremover i højere grad vil fokusere på PPA’er, og aktuelt har flere i kikkerten, for eksempel i Spanien og Australien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088