23948sdkhjf

Ny institution i Kalundborg skal danne skole - vinderen er fundet

Atra Arkitekter vinder totalrådgivningen i forbindelse en ny daginstitution i Buldervang i Kalundborg. 

Tegnestuen fra Aalborg vandt opgaven efter deltagelse i en åben projektkonkurrence, som Kalundborg Kommune stod bag. Det skriver Atra Arkitekter på sin hjemmeside. 

Projektet omfatter opførelse af en ny integreret institution på cirka 950 kvm, som danner den fysiske ramme om cirka 66 børnehavebørn, omkring 24 vuggestuebørn og godt 25 voksnes hverdag.

Den nye institution skal bygges på Lupinvej i Kalundborg, hvor der ud over selve institutionsbygningen skal etableres en ny adgangsvej og parkeringsplads, samt udformes udearealer som legeplads, der også skal kunne fungere som legeplads og mødested for lokalområde 

Sætter rammerne for fremtidige institutioner
Ud over at give svar på den nye institution i Buldervang, danner konkurrenceprojektets koncept også de overordnede rammer for opførelsen af fremtidige daginstitutionsbyggerier i Kalundborg Kommune. 

Som en del af projektet, arbejdes der med muligheden for at tage daginstitutionen i brug uden for den primære åbningstid. Dette kan fx være ved fællesspisning, i bridgeklubben, eller til generalforsamlingen i grundejerforeningen. 

Dermed er den nye daginstitution et multifunktionelt hus, som giver tilbage til sine omgivelser, og danner et knudepunkt i nærmiljøets aktive liv.

Byggeriet skal stå færdigt i begyndelsen af 2021, hvis alt går efter planen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09