Dyrere at bygge bolig
Det blev dyrere at bygge huse og etageboliger i årets 2. kvartal, hvor både omkostninger til håndværkere og materialer steg.
Arbejdsomkostningerne alene er steget med 1,1 %, mens omkostninger til materialer er steget med 2,0 %. Enfamiliehuse er blevet 1,6 % dyrere, mens prisen for etagebyggeri er steget med 2,1 % fra 1. til 2. kvartal.
Ser man på 2. kvartal 2011 i forhold til samme kvartal sidste år er omkostningerne til materialer steget med 5,1 %, mens arbejdsomkostningerne er blevet 1,4 % højere. Samlet set er det på et år blevet 3,9 % dyrere at bygge bolig.
Kilde: Danmarks Statistik