23948sdkhjf

Alex Poulsen Arkitekter vinder international designpris

To års strategisk arbejde er netop blevet belønnet med den prestigefulde tyske Red Dot Award; Best Of The Best 2011.
I 2009 traf ledelsen i Alex Poulsen Arkitekter (APA) en beslutning om at revitalisere tegnestuen.

Der blev udarbejdet en ambitiøs strategi og handlingsplan for tegnestuen med fokus på tre overordnede tiltag:

1. Udvikling af en ny visuel identitet.

2. Professionalisering af ledelsen i form af en professionel bestyrelsesformand samt administrationschef.

3. International vækst med fokus på specialkompetencer.

Første fase blev afsluttet med lanceringen af APA’s nye visuelle identitet i 2010 – en indsats som nu belønnes med den eftertragtede Red Rot Award.

- Den internationale anerkendelse og opmærksomhed bekræfter os i, at vi er på rette vej med vores målrettede investering i at udvikle tegnestuen. Det har været – og er fortsat – en meget spændende proces, hvor vi er i gang med at finde ind til kernen i APA og udvikle den både professionelt, forretningsmæssigt og æstetisk, udtaler partner Helene Bekker.

APA’s visuelle identitet er udarbejdet af designbureauet Re-public, som modtager prisen ved en gallaceremoni i Berlin den 7. oktober. Hele 6.468 projekter var indstillet til prisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078