23948sdkhjf

Stor aktion på 2.000 byggepladser

Her til morgen indledte fagforbundene i byggeriet danmarkshistoriens største samlede kampagne. Målet er at sætte østarbejderes vilkår under lup.
BAT-kartellet og byggeriets fagforbund gik tidligt mandag morgen i aktion for at kortlægge den udenlandske arbejdskraft i byggebranchen. Det skriver Fagbladet 3F.

I alt 1.020 faglige tillidsfolk er involveret i aktionen, hvor BAT forventer at besøge mindst 2.000 byggepladser fra Skagen i nord til Gedser i syd.

- Målet er at få et øjebliksbillede af antallet af udenlandske arbejdstagere. Hvor mange af byggepladserne er registreret i RUT-registreret. Er de dækket af danske overenskomster eller hvad er lønniveauet. Hvordan ser det ud med arbejdsmiljøet og sikkerheden for vores udenlandske kolleger, siger forhandlingssekretær Palle Bisgaard fra byggegruppen i 3F til fagbladet.

Undergraver danske overenskomster
Palle Bisgaard har i mange år beskæftiget sig med udenlandsk arbejdskraft og social dumping, og han fortæller, at der i mange tilfælde er mistanke om dobbelt snyd, hvor der hverken bliver betalt skat i Danmark eller i hjemlandet.

Ifølge Palle Bisgaard udgør de såkaldte arme- og ben virksomheder, der på papiret er mestre og selvstændige, men reelt lønmodtagere, et stigende problem i den danske byggebranche:

- Det er en måde at undergrave danske overenskomster. Samtidig forsvinder ansvaret for arbejdsmiljøet og sikkerheden ned gennem rækken af entreprenører og underentreprenører, forklarer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09