23948sdkhjf

Svanemærkede boliger med indblæst isolering

Nu kan Scandi Byg i Løgstør levere Svanemærket modul-byggeri med indblæst isoleringsmateriale, der letter produktionen.
– Vi opfører vores byggerier med moduler i træ, som vi bygger i tørre og opvarmede produktionshaller. Når modulerne forlader vores fabrik, er byggeriet op mod 80 pct. færdigt med blandt andet isolering og malede vægge, gulve, installationer, badeværelser og køkkener monteret hjemmefra, fortæller forretningsudviklingschef Mads Skalborg Simonsen.

– Her er vi begyndt at anvende løsninger fra CBI Danmark med indblæsning af blandt andet Isocell papirisolering og Superglass isolering. Disse løsninger understøtter målet om at automatisere vores produktion og er samtidig med til at sikre høj kvalitet.
– Systemet med moduler sikrer samtidig en markant kortere leveringstid, fordi fundament, afløb og de øvrige tilslutninger på byggepladsen klargøres, mens vi fremstiller modulerne.

Omtanke i materialevalge t
Valget af materialer har fået stor betydning i byggeriet:
– Når drømmehuset skal være virkelighed, ønsker stadig flere et hus, der sparer på naturens ressourcer, er energivenligt og sundt at bo i, siger Per K. Thomsen fra CBI Danmark, som også har leveret Scandi Bygs anlæg til indblæsning af isolering.

– Omtanke i materialevalget er ikke en nyhed i byggebranchen. Den store forskel er nu, at kunderne efterspørger disse løsninger. Det giver mening at bruge papirisolering, da det er et genbrugsprodukt, som let kan tages ud af huset, når det en dag skal rives ned. Papirisoleringen kan så igen bruges til at isolere med.
Svanemærkede boliger

Boliger fra Scandi Byg er Svanemærkede og opfylder dermed en række skrappe krav: Der skal bruges miljørigtige materialer med fokus på indeklima, kvalitet og holdbarhed. Byggeriet skal være velisoleret og energieffektivt med skærpede krav til energiforbrug i forhold til lovens krav til nybyggeri. Kemiske byggeprodukter, der kan påvirke menneskers helbred negativt, må ikke bruges. Og det anvendte træ skal være fra certificerede skovbrug.

– Svanemærkningen er kendt og dokumenterer vores bæredygtige valg. Papirisolering er nu en af løsningerne i vores produkter, som yderligere understøtter vores bæredygtige byggeri, siger Mads Skalborg Simonsen, Scandi Byg.

– Kunderne kan selv vælge isoleringsmateriale, og det tager de rigtig godt imod.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098