23948sdkhjf

Et hjem uden køkken: Rejsegilde for 125 nye demensboliger

Snart kan Aarhus tage et spritnyt demensplejehjem i brug.

2. oktober markeres byggeriet af 125 nye specialboliger til mennesker med demens på Skovvangsvej i det nordlige Aarhus.

De første beboere forventes at flytte ind fra februar 2021, oplyser Aarhus Kommune.

Et hjem uden køkken
Det nye plejehjem får navnet Skovvang og bliver indrettet helt enkelt for at skabe mest mulig ro for beboerne. For eksempel er der intet køkken eller forstyrrende teknik i beboernes boliger.

Desuden bliver der taget hensyn til individuelle behov for både at samles i opholds- og aktivitetsrum eller trække sig tilbage til hver sit.

De bygger Skovvang

Omfang: 125 specialboliger og dagcenter på samlet 11.161 kvm 

Totalrådgiver: Årstidernes Arkitekter  med Cowi

Entreprenører:
Råhus: Murerfirmaet Rasmus Jakobsen A/S
Tømrer: Egil Rasmussen A/S
VVS: Kemp & Lauritzen A/S
Ventilation: Wicotec Kirkebjerg A/S
El: Kemp & Lauritzen A/S
Maler: Penta Byg A/S

Håndværkerudgift: 179 mio. kr.

- Med Skovvang sørger vi for, at mennesker med svær demens kan fortsætte med deres liv. De kan få besøg af familie og venner, opleve en hjemlig atmosfære og deltage i aktiviteter på centret, så hverdagen fortsat har indhold i en tid, hvor det ellers kan føles som om, alt forandres og er uforståeligt, siger rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Jette Skive.

Spændt på flytning
Den oplevelse kender Søren Sørensen, som er formand for pårørenderådet. Samtidig påpeger han, at flytningen kan medføre nye refleksioner hos beboerne, som pårørende og personale må håndtere. 

- Jeg glæder mig meget og kan lide konceptet og miljøet omkring Skovvang. Som ægtefælle er jeg spændt på flytningen, som naturligvis vil kræve en tilvænning for beboerne. Men jeg tror, det bliver godt for alle, efter vi pårørende og medarbejdere har klædt beboerne på til at forstå, hvad der skal ske, siger Søren Sørensen.

Specialplejeboligerne Skovvang vil erstatte de nuværende boliger på Graham Bells Vej til mennesker med demens og understøtter, at Aarhus Kommune arbejder for en demensvenlig by.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126