23948sdkhjf

Aarhus får ny koncertplads til 40.000 gæster

Millionerne ruller, når kommunerne forhandler budgetterne på plads. Aarhus Kommune er ingen undtagelse. 

I de netop afsluttede forhandlinger er der således fundet de fornødne penge til at gøre en ny koncert- og eventplads på naturområdet Eskelund til en realitet. 23 mio. kr. er der afsat i budgetforliget. 

Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse fredag. 

Ambitionen er at bygge en koncertplads med plads til 40.000 gæster på Eskelunden, der ligger mellem Åhavevej og Søren Frichs Vej - en km fra Viby Torv, to km fra Tivoli Friheden og tre km fra Aarhus Banegård. Så Eskelunden er bynær og med et areal på flere end 500.000 kvm også det største naturområde indenfor Ringvejen i Aarhus. 

Milliondonation og folkes hyldest
En af de faste, store burger af koncertpladsen bliver musikfestivalen Northside. Netop på dette års udgave kunne Karin Salling på scenen, lige før de lokale koryfæer fra Gnags gik på scenen, løfte sløret for en donation på 11 mio. kr. fra Salling Fondene til Eskelund-pladsen – til massernes jubel. 

Northside er blevet afholdt i Ådalen i Åbyhøj siden 2011, men byudviklingen presser altså koncertgæster et lille stykke længere væk fra centrum, så 2020 festivalens sidste år i de kendte rammer. 

Eskelunden blev udpeget som en mulig ny koncertplads allerede i 2011. 

Tidligere er ved budgetforliget i 2012 blevet afsat 1 mio. kr. til forundersøgelser, og ved budgettet 2018-21 blev der afsat yderligere 10 mio. kr. til at påbegynde realisering af projektet. I juni 2019 donerede Salling Fondene så de 11 mio.kr., og med de 23 mio. kr. fra dette års budgetforlig er den samlede anlægsudgift på 43 mio. kr. dækket.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11