23948sdkhjf

Mere liv på havnen: Struer har fundet vinderhold

Struer havn skal i de kommende år omdannes til en bæredygtig bydel, der tiltrækker liv og aktivitet for både borgere, besøgende og erhvervsliv. Det kræver en udviklingsplan, som bygger på eksisterende styrker og giver de rigtige værktøjer til at udvikle havneområdet. 

Det rådgiverteam, der skal levere planen, er nu valgt af en styregruppe i Struer Kommune. 

Vinderen er et hold ledet af byplantegnestuen CFBO med sociologisk byudviklingskonsulent SeTilSiden og tidligere direktør for Realdania By Mette Lis Andersen som underrådgivere. Alle tre med kompetencer inden for byplanlægning, bæredygtige bydele og byomdannelse.  

Holdet blev valgt i et felt, som også bestod af teams med henholdsvis Schulze + Grassov samt Everyday Studio i spidsen. 

De tre arkitektfirmaer har været indbudt til konkurrencen, hvor de skulle svare på, hvordan havnen kan tiltrække mere liv, hvordan der skal prioriteres mellem fysiske anvendelser af havnen, og hvad der skal til for at planlægge en bæredygtig bydel. 

Partner i CFBO, Rasmus Cassøe, fortæller, hvorfor det var en spændende opgave at byde på og hvad han og resten af teamet forventer sig af arbejdet med udviklingsplanen.

- Havnen er en vigtig del af Struer. Den har en rig historie og en række funktioner, der er vigtige for livet på havnen og i byen. Der er meget på havnen der skal bevares, men det skal ske på en måde, hvor der også er plads til at skabe nye muligheder. Det handler ikke bare om at udvikle havnen, men om at understøtte livet i bymidten og løfte hele byen. Det er en svær opgave, men vi kan mærke store ambitioner i Struer og en forståelse for, hvor vigtig opgaven er, siger Rasmus Cassøe i pressemeddelelsen.

Forventningen er, at udviklingsplanen er færdig i starten af 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094