23948sdkhjf

95 virksomheder vil udvikle skole til 200 mio. kr.

Der er rift om at udvikle Ny Dybkærskole, et nyt skolebyggeri i Gødvad ved Silkeborg, hvor cirka 800 elever og 90 lærer fra 2023 skal have deres daglige gang. 

Hele 95 enkeltvirksomheder fordelt på 24 rådgiverteams har budt ind på opgaven i forbindelse med en projektkonkurrence, som Silkeborg Kommune havde i udbud hen over sommeren. 

Det oplyser Silkeborg Kommune i en pressemeddelelse. 

Projektets tidsplan

  • Frem til 2021:Fortsat EU-udbud af totalrådgiver, projektering og EU-udbud af entreprenør
  • 2021-2022: Anlæg og byggeri af den nye skole
  • 2023: Indflytning og indvielse af den nye skole

Ny Dybkærskole skal være på 10.000 etagemeter og der vil være anlægsudgifter på anslået 200 mio. kr. 

- Det stærke ansøgerfelt giver os et godt grundlag at vælge ud fra og er med til at sikre, at vi kan udvikle en moderne, funktionel og ideel Dybkærskole for lærere og elever, siger Mette Viborg, projektleder hos Silkeborg Kommune, i pressemeddelelsen.

Finder en vinder i foråret
Kommunens folk vil i den kommende tid sammen med D|K2 Bygherrerådgivning udvælge fire teams til projektkonkurrencen. 

De udvalgte teams vil blive offentliggjort efteråret, og så har hvert team frem til årsskiftet 2020 til at udarbejde et konkurrenceforslag og tilbud. Herefter vil forskellige fagfolk vurdere hvert forslag, inden vinderholdet bliver offentliggjort i marts 2020.

Skolen organiseres med indskoling, mellemtrin, udskoling, SFO og klub. Der er i særlig grad fokus på at etablere inspirerende, mangfoldige læringsmiljøer og fællesskaber. Skolen skal også være et lokalt kultur- og aktivitetscenter uden for skoletiden, 

Skolen er et centralt element i områdefornyelse
Den nye Dybkærskole skal opføres, fordi den eksisterende er nedslidt. Skolebyggeriet er en central del af en større helhedsplan for Gødvad, hvor lokalområdet bymidte de kommende år vil blive omdannet til et nyt samlingspunkt. 

Beboerne i Gødvad kan udover en ny skole se frem til et nyt halbyggeri, et idrætsanlæg med kunstgræsbane og et byrum. Desuden anlægges der nye veje og parkering rundt om Gødvads nye samlingspunkt. Anlægget af samlingspunktets kunstgræsbane er allerede gået i gang.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093