23948sdkhjf

Nyt koncept skal bringe indkøbere tættere på producenterne

Woodpeople.dk er navnet på et nyt online-koncept, hvor initiativtagerne vil forsimple handlen med byggematerialer.
- Vi vil forsimple hele den måde, handel med byggematerialer foregår på i Danmark. Indkøbere skal have lettere adgang til alle materialer fra spændskiver til stålspær. Og producenter skal have hele markedet på én platform.

Det siger Rasmus Greve, medstifter af Woodpeople.dk, som netop er gået online med ambitionen om at samle alle leverandører og indkøbere på én elektronisk handelsplads.

Ikke et fordyrende mellemled
Woodpeople.dk lever udelukkende på internettet og er en portal, der i bund og grund fungerer som en gammeldags markedsplads – tilsat avanceret moderne teknologi.

Indkøbere får adgang til ét samlet register over alle byggematerialer på markedet, mens leverandører får mulighed for at formidle deres produkter for hele branchen på én gang.

Den enkelte virksomhed kan selv vælge, hvor automatisk handlerne skal foregå. I basisversionen skal man ikke bruge andet end en computer med internetadgang. Men hvis man vælger fuld integration med lager- og økonomistyringssystemet, sparer man store mængder tastearbejde.

- Woodpeople.dk er ikke endnu et mellemled, der trækker værdi ud af varerne. Vi skaber blot kontakten mellem køber og sælger på en mere effektiv måde. På den måde tilfører vi faktisk varerne værdi for alle parter, mener Rasmus Greve, som frem mod lanceringen har været i kontakt med en stor del af branchen.

Systemet bliver gratis for indkøbere, og leverandører skal først betale abonnement, når de har fået deres første ordre gennem systemet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141