23948sdkhjf

Henning Larsen bag nyt Novo Nordisk-domicil

Novo Nordisk investerer omkring 1 mia. kroner i to nye kontorbygninger med tilhørende grønt område i Bagsværd. Arkitekt på projektet er Henning Larsen Architects.
Et nyt kontordomicil med plads til den øverste ledelse, 1.100 administrative medarbejdere og en række fælles faciliteter er på vej hos Novo Nordisk i Bagsværd.

Byggeriet, der får et samlet etageareal på 50.500 m², kommer til at bestå af to kontorbygninger – en rund bygning på seks etager og en lavere bygning på fire etager. Hertil kommer underjordisk parkering samt et grønt område i forskellige niveauer.

Første spadestik bliver taget i oktober i år, og byggeriet ventes at skabe flere end 300 arbejdspladser frem mod den forventede indvielse i slutningen af 2013.

Samler administrative funktioner i effektivt center
For arkitekten, Henning Larsen Architects, har insulinmolekylet med dets runde spiralform været en afgørende inspirationskilde.

Bygningen får et klart udtryk bestående af hvide materialer kombineret med nordiske sten og træsorter. Ambitionen er at skabe et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø i tæt samspil med naturen uden for.

- Selv om Novo Nordisk primært vil vokse uden for Danmark i de kommende år, ser vi frem til at kunne samle de administrative funktioner i Bagsværd, hvor vi har været til stede siden 1950’erne. De nye bygninger vil sikre vores medarbejdere de bedste forudsætninger for at arbejde sammen på tværs af funktioner og med vores kolleger i udlandet, forklarer adm. direktør Lars Rebien Sørensen om baggrunden for, at medicinalgiganten investerer et milliardbeløb i nye kontorfaciliteter.

Med byggeriet, der vil opfylde 2015-energikravene for nybyggeri, kan Novo Nordisk samle en række administrative funktioner, der i dag ligger spredt i Storkøbenhavn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157