23948sdkhjf

Bøde på 100.000 kroner afslutter sag om vvs-kartel

En tidligere ledende medarbejder fra vvs-firmaet Sanoterm Danmark A/S fra Holte har accepteret en bøde på 100.000 kr. for at have udvekslet priser med en konkurrent.

Medarbejderen har erkendt at have udvekslet oplysninger om priser og andre vilkår med konkurrenten Fredensborg VVS Teknik A/S. Det er sket i forbindelse med en vvs-underentreprise på projektet ”Ny krydstogtterminal” i april 2013.

Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Bøden afslutter et sagskompleks om prisudveksling mellem vvs-virksomheder i hovedstadsområdet, der samlet løber op i 1,75 mio. kr.

Bøderne er fordelt mellem de tre virksomheder Christoffersen & Knudsen A/S, Fredensborg VVS Teknik A/S og Sanoterm Danmark A/S samt flere ledende medarbejdere fra de tre virksomheder.

Bøder for 1,75 mio. kr.

1 mio. kr. til Fredensborg VVS Teknik A/S

575.000 kr. til Christoffersen & Knudsen A/S,

Tre bøder af 25.000 kr. til tre ledende medarbejdere i henholdsvis Fredensborg VVS Teknik A/S, Christoffersen & Knudsen A/S samt Sanoterm Danmark A/S og en bøde på 100.000 kr. til en anden ledende medarbejder i Sanoterm Danmark A/S.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen satte gang i efterforskningen af vvs-kartellet i 2015 på baggrund af et tip. Siden anmeldte Konkurrencerådet sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) med henblik på strafferetlig forfølgelse.

Sanoterm Danmark A/S har været under konkursbehandling siden juni 2018. I det senest tilgængelige regnskab for 2016/17 kom selskabet ud med et underskud på 1,5 mio. kr., hvilket skar egenkapital ned til 0,5 mio. kr.

Underskuddet var delvist opvirket af konkurs hos en hovedentreprenør.

I ledelsesberetningen blev det omtalt, at to ledelende medarbejere var sigtet for brud på konkurrenceloven, men der var ikke hold i sigtelserne lød det dengang. 

De største bøder i komplekset er givet til vvs-virksomheden Fredensborg VVS Teknik, der sidste år blev opkøbt af teknikvirksomheden Poul Sejr Nielsen fra Nordsjælland, som er delvist ejet af koncernen Jensen Gruppen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078