23948sdkhjf

Seniorbofællesskab til 62 mio. kr. åbner snart

Dansk Boligbyg har totalentreprisen på Nørrebro-projektet

Bofællesskaber for ældre er populære som aldrig før. En længe næret drøm går snart i opfyldelse på Nørrebro, hvor der i dag den 19. august blev fejret rejsegilde hos det almene seniorbofællesskab ”Den 3. Revle” på Tikøbvej. 

Seniorbofællesskabet, der bliver på i alt 2.550 kvm, er blevet til i tæt samarbejde mellem boligselskabet Danske Funktionærers Boligselskab (DFB), administrationsselskabet Domea samt en stærk borgergruppe. DFB er bygherre og Domea administrationsselskab. 

- Det har været en rutschebanetur for initiativgruppen, siden de fik tilsagn om grundkapital tilbage i 2012, siger Danske Funktionærers Boligselskabs næstformand Ole Christian Larsen i en pressemeddelelse fra KøbenhavnsKommune. 

Han suppleres af Karen Henriksen, en af de kommende beboere, som flytter ind om et års tid:

- Det er så skønt at se resultatet af adskillige års hårdt arbejde endelig materialisere sig – og vi i dag kan holde rejsegilde for vores snart nye hjem.

Anskaffelsessum på 62 mio. kr. 
Totalentreprisen står Dansk Boligbyg for i samarbejde med og Oluf Jørgensen Rådgivende ingeniører og Tnt Arkitekter under Domea´s rammeaftale. Mangor og Nagel har forestået projektforslaget. 

Den samlede anskaffelsessum er ifølge Henriette Bremer Nielsen, projektleder ved Domea, på 62 mio. kr. 

Byggeriets samlede etageareal på 2.550 kvm fordeler sig på 33 boliger i størrelser fra 65 - 88 kvm samt fællesarealer. Seniorboligfællesskabet bliver på fem etager, med rød facadepuds og med indvendige svalegange til lejlighederne. 

Boligerne er placeret ud mod Tikøbgade, med fælleshuset i stueetagen mod Lundtoftegade. Hovedindgang for beboere er midt på Nordfacaden. Derudover er der en selvstændig indgang til fælleshuset på hjørnet af Tikøbgade og Lundtoftegade.

Byggeriet udføres efter energiramme 2015, hvor der har været lagt vægt på at optimerer dagslys der minimerer brugen af kunstlys samt en højisolerende facade.

Den 3. Revels bofællesskab ventes at stå færdigt i midten af 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14