23948sdkhjf

Ny direktør hos Lindab Profil

Den 47-årige Mette Brøndum er tiltrådt som ny direktør for byggekomponentvirksomheden Lindab Profil i Jels.
Mette Brøndum overtog den 1. juli roret efter den hidtidige direktør Torben Pedersen, der har valgt at trække sig tilbage fra posten og hellige sig et it-projekt i koncernen for derefter at gå på pension. Den nye direktør har senest varetaget stillingen som salgsdirektør hos Lindab Profil, hvor hun har været ansat siden 1994.

Hun får ansvaret for det danske og vesteuropæiske marked, hvor Lindab Profil netop har iværksat en større satsning med fokus på salg samt organisations-, produkt- og markedsudvikling.

- Lindab Profil er inde i en meget spændende periode med udviklingen af det danske hjemme-marked og markederne i Vesteuropa. For eksempel har vi gang i en markant udbygning af det tyske marked med flere sælgere og lokale lagre. Den udvikling glæder jeg mig til at stå i spidsen for og bygge videre på både internt i organisation og på vores øvrige markeder, fortæller Mette Brøndum.

Nye tider for Lindab Profil
Med udnævnelsen er Mette Brøndum den første kvindelige regionsdirektør i Lindab-koncernens historie, og med den nye direktørs baggrund fra salg og marketing er der også på andre områder i organisationen varslet om nye tider for Lindab Profil.

- Fremadrettet vil fokus primært være på salg og udvikling af en mere fleksibel organisation. Det betyder blandt andet, at vi nedbryder grænserne mellem vores port- og stålpladeafdelinger for at skabe synergi og udnytte erfaringer og kunderelationer på tværs af hele organisationen. I den proces vil vi have stor fokus på vores dygtige og engagerede medarbejdere og deres trivsel, da de er virksomhedens største aktiv, pointerer Mette Brøndum.

Ud over stigende fokus på salg, markeder og organisation vil den nye direktør fortsætte Lindab Profils eksisterende strategi inden for produktudvikling.

- Udvikling af nye produkter og løsninger til vores kunder vil stadig have høj prioritet. Derfor samarbejder jeg tæt med vores udviklingsingeniører og tekniske chefer for at sikre, at vi imødekommer behovene i markedet, og at vi er kundernes foretrukne samarbejdspartner på alle vores markeder, siger Mette Brøndum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094