23948sdkhjf

Psykiatribygning genopføres efter brand

Sammen med ingeniørfirmaet Wissenberg sender Region Sjælland nu genopførelsen af et psykiatriafsnit på Dianalund i udbud.
I juli 2010 nedbrændte et psykiatriafsnit på Dianalund, men i december 2012 skal et nyt byggeri stå klar til indvielse ovenpå den eksisterende kælderkonstruktion.

I udbudsbekendtgørelsen oplyser Region Sjælland og Wissenberg, at projektet udbydes i totalentreprise på grundlag af et illustreret byggeprogram.

Entreprisen omfatter genopbygning af de tidligere afdelinger E og D samt et fælleshus. Det nye byggeri bliver på 2.600 m² og indrettes i ét plan med ca. 30 sengepladser samt fællesfaciliteter.

Fristen for at ansøge om projektet er den 15. september 2011, og fem firmaer vil herefter blive prækvalificeret til at byde på entreprisen. Selve byggearbejdet ventes indledt den 28. november.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095