23948sdkhjf

Person såret efter arbejdsulykke på byggeplads

En person er bragt til Rigshospitalet i kritisk tilstand efter en arbejdsulykke på en byggeplads.

En person er kommet alvorligt til skade efter en arbejdsulykke på en byggeplads på Teglværksgade på Østerbro i København.

Personen har angiveligt fået en træpalle i hovedet fra en ukendt højde og er nu i kritisk tilstand.

Det bekræfter Københavns Politi over for Ekstra Bladet.

- Vi fik en anmeldelse fra brandvæsenet klokken 07.58, om at en person havde fået noget i hovedet på en byggeplads. Der er formentlig tale om en træpalle, men vi er i gang med at undersøge omstændighederne derude, siger vagtchef Kristian Rodin til Ekstra Bladet.

Politiet oplyser til avisen, at offeret er bragt til Rigshospitalet. Politiet har endnu ikke fastlagt, hvad der præcist er sket, da det ikke har været muligt at tale med personen selv.

Det vides derfor ikke, fra hvilken højde træpallen er faldet ned, og hvordan det kunne ske.

- Vi er stadig til stede derude, og Arbejdstilsynet er på vej. De skal undersøge sagen nærmere, siger Kristian Rodin.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078