23948sdkhjf

Elindco og Christensen & Co vinder igen i Lyngby

Forskning i bæredygtighed kræver en bygning, som er certificeret til DGNB Guld

Danmarks Teknisk Universitet (DTU) har store ambitioner for sine nye laboratoriebygninger. Dem skal byggefirmaet Elindco og arkitekterne fra Christensen & Co være med til at indfri. 

Duoen vinder den ny laboratoriebygning B112 til DTU Miljø i Kgs. Lyngby, hvor Elindco bliver totalentreprenør og Christensen & Co totalrådgiver. Det oplyser partnere i en pressemeddelelse. 

Den ca. 2.450 kvm store bygning skal huse en R3 platform (Ressource Research Recovery Platform) til forskning i genanvendelse og udnyttelse af residuale ressourcer, som for eksempel affald, restprodukter, husdyrgødning og bygningsaffald. 

Med på projektet er også laboratoriespecialisterne Langvad A/S arkitekter og Norconsult som byggeprojektets ingeniør. 

Gentagelse og gengangere
Projektet er udbudt som et samlet udbud af en totalentrepriseaftale og en totalrådgiveraftale. Udbudsformen er valgt, fordi det er centralt for DTU, at de fysiske rammer for fremtidens forsknings- og læringsmiljø bliver skabt gennem et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem de involverede parter. 

Udbuddet bygger på en samarbejdsform, som DTU har anvendt på flere laboratoriebyggerier, hvor Christensen & Co også er arkitektrådgiver. 

Ved DTU har arkitektfirmaet og Elindco for nylig vundet en ny bygning betegnet B357, som bliver ca. 1.500 kvm og kommer til at indeholde laboratorier, der blandt andet skal anvendes til målinger af antenner på satellitter.  

Bæredygtighed inden i og uden på
Den nye bygning skal indeholde topmoderne forhold for modtagelse, håndtering og oparbejdning af restprodukter, et proceslaboratorium, hvor materialerne konverteres til nye materialeressourcer, næringsstoffer eller energi med et bæredygtighedsperspektiv, samt en analytisk facilitet der kan kvantificere og spore mikroforureninger i færdige materialer med henblik på sikring af kvaliteten af de nye råmaterialer for at sikre bæredygtigheden og derved gøre økonomien cirkulær. 

Eftersom kerneaktiviteten i bygningen bliver forskning inden for bæredygtig genanvendelse og udnyttelse af residuale ressourcer, lyder opgaven også på at designe en bygning, hvor bæredygtighed blive en synlig del af bygningens fortælling. Derudover skal bygningen certificeres inden for bæredygtighedscertificeringen, DGNB Guld. 

- Vores samarbejdsform på laboratoriebyggeriet bygger på en model, hvor entreprenør og rådgiver er sammen om projektet helt fra start. Og vi glæder os til sammen med teamet at skabe en visionær og bæredygtig bygning til et vigtigt forskningsområde, hvor DTU er i den absolutte front, siger Claus Møller Rasmussen, Bygherrechef, DTU, i pressemeddelelsen. 

DTU Miljø udgør en af de største og internationalt førende forskningsmiljøer på området og har formået at kombinere eksperimentelle aktiviteter med udvikling af konkrete modeller til bæredygtighedsvurdering. Det skønnes at den nye facilitet af være unik i verden, og derved bidrage til at sikre DTU’s førerposition på området.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089