23948sdkhjf

International byggemarkedskæde har kig på Silkeborg

Det er ikke lige nu og her, men ledelsen i Bauhaus-kæden har kig på Silkeborg med henblik på etablering af et fysisk byggemarked en gang ude i fremtiden. 

Det skriver Midtjyllandsavis.

-Tidligere har vi haft det lidt for og imod med Silkeborg, men lige nu er Silkeborg på vores positivliste, fastslår Mads Bilenberg Jørgensen, administrerende direktør i Bauhaus Danmark. Det er blandt andet den nye motorvej, der gør Silkeborg attraktiv. 

Mads Bilenberg Jørgensen fortæller at selskabet arbejder med en håndfuld konkrete projekter rundt omkring i Danmark.

Selvom et Bauhaus i Silkeborg ikke er blandt dem, så ønsker Mads Bilenberg Jørgensen efter sommerferien at mødes med Silkeborg Kommune for at drøfte fremtiden.

Bauhaus findes i forvejen i blandt andet Herning, Randers, Tilst og Viby, og kædens ønskescenarie for nye varehuse er et butiksareal på cirka 15.000 kvadrameter.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125