23948sdkhjf

Stort Østerbro-projekt er skudt i gang

Engang var der en trikotagefabrik. Siden flyttede en af verdens ældste jødiske skoler, Carolineskolen, ind. Nu er der taget første spadestik til etape et af i alt 153 arkitekttegnede Bonava-boliger på Østerbros Gartnerivej.

Ifølge Camilla van Deurs, der er stadsarkitekt i Københavns Kommune opfylder Trikotageparken arkitekturpolitikens tre hovedkapitler; at bygge med ansvar, at bygge til københavnerliv og med arkitektur, der fortæller.

- Svanemærkningen er et udtryk for ansvar, det er om noget et byggeri, der favner alle facetterne af et liv i byen, og sidst men ikke mindst, så rummer det både det industrielle præg fra det oprindelige byggeri, og er samtidig parklignende med store, oprindelige træer, siger hun.

Klar i 2020
Trikotageparken er Østerbros største – og i øjeblikket eneste – projektbyggeri, og omfatter i alt 13.060 boligkvm med underjordisk parkeringsanlæg. De første beboere flytter efter planen ind i slutningen af 2020.

Arkitekt Ricki Vestergaard Estdahl fra Praksis Arkitekter har tegnet byggeriet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079