23948sdkhjf

Fem vil forme rammerne for 150 børns hverdag

Hvordan den kommende daginstitution ved Lyreskovskolen i Bov kommer til at se ud, er nu gået ind sin afgående fase. 

10 hold ansøgte om at blive prækvalificeret som totalrådgiver på projektet og i processen har Aabenraa Kommune nu skåret halvdelen af de interesserede fra. Byggeudvalget har med andre ord udpeget de fem hold, de ønsker skal komme med deres bud på, hvordan visionen for at skabe én sammenhængende daginstitution i området er. 

De fem prækvalificerede hold er repræsenteret ved følgende totalrådgivere:

  • Arkitektfirmaet Pluskontoret, Aarhus
  • Skala Arkitekter, Horsens
  • Arkitektfirmaet Transform, Aarhus
  • Zeni Arkitekter, Aabenraa
  • Arkitektfirmaet Mangor & Nagel, Roskilde

- Vi ønsker at give børnene i området de bedste forudsætninger for at kunne udfolde sig i et trygt og kreativt stimulerende miljø. Derfor er jeg spændt på at se, hvilke bud vi modtager efter sommerferien på udformningen af den nye, tidssvarende daginstitution ved Lyreskovskolen, der vil give personalet i institutionen de bedste forudsætninger for at udøve pædagogik af høj kvalitet, siger Kirsten Nørgård Christensen, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, i en pressemeddelelse.

Den nye daginstitution planlægges ved ibrugtagningen at skulle rumme 150 børn fordelt på 30 vuggestuebørn, 120 børnehavebørn, heraf et antal børn med særlige behov.

Det samlede budget er på 25 mio. kr., og daginstitutionen forventes at stå klar ved årsskiftet 2021/22.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098