23948sdkhjf

Ny direktør og ny bestyrelsesformand hos Søren Jensen

3. generation rykker frem i det rådgivende ingeniørfirma

Generationsskiftet fortsætter i Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma. 

Ved indgangen til august overtager Frank Jensen, som er 3. generation i firmaet, således rollen som aktiv bestyrelsesformand, mens Erik Jensen fremover i stedet kan fokusere på den faglige sparring internt i firmaet. 

Det oplyser den rådgivende ingeniørvirksomhed i en pressemeddelelse. 

- Jeg vil selv kunne fokusere på forretningsudvikling gennem f.eks. skitsering og konceptudvikling. Jeg kommer også til at bruge tid på at være synlig internt i firmaet for at forankre famili-ens værdier, herunder vores kommende certificering som BCorp, siger Frank Jensen i pressemeddelelsen. 

Her henviser han til at firmaet er ved at blive en del af certificeringsordningen BCorp, der prioriterer mennesker og planeten på lige fod med profit. Dette betyder blandt andet at firmaet arbejder med en række fokusområder for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, hvor firmaet både ser på sin egen drift og organisering, og de projekter som firmaet rådgiver om. 

- Erik vil fremadrettet gerne bruge sin energi på at sparre og lære fra sig til de mange dygtige, unge medarbejdere vi har i firmaet, tilføjer Frank Jensen. 

Også ny mand i chefstolen
Organisationsændringerne indebærer også, at Ulrik E. Fink bliver administrerende direktør i Søren Jensen. Han er i dag forretningsleder i firmaet samt administrerende direktør i de to søsterselskaber SJ Project Controlling og New Nordic Engineering. Sidstnævnte har specialiseret sig i innovative tiltag indenfor digitalisering af bygninger. 

- Jeg har i en årrække fulgt med i udviklingen af Søren Jensen og observeret de værdier som firmaet drives efter. Jeg motiveres af familiens ønske om at dyrke ingeniørfagligheden og udvikle denne gennem de enkelte projekter og ønsket om til stadighed at gøre tingene en lille smule bedre, forklarer Ulrik E. Fink i pressemeddelelsen. 

- Frank og jeg supplerer hinanden rigtigt godt i denne henseende ved at han er iderig og har en klar ambition for firmaet, mens jeg har et fokus på at optimere projektforløb og vidensdeling. Vi kommer også til at trække på mine erfaringer ifm. med forretningsudvikling indenfor Pharma og andre industrikunder, og ikke mindst i arbejdet med at udvikle vores projektledere, uddyber han.

Ledelsesteamet vil foruden Ulrik E. Fink består af Jesper Meldgaard, Finn Møllgaard, Andreas Castberg og Pia Metzlaff.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094