23948sdkhjf

Kant Arkitekter vinder skoleprojekt

I samarbejde med Alectia samt Kragh & Berglund er Kant Arkitekter netop udpeget som vinder af konkurrencen om en ny udskolingsbygning på Stenlille Skole i Sorø Kommune.
I konkurrence med seks øvrige teams faldt dommerkomiteens valg på Kant Arkitekter, der har tegnet et forslag til den nye udskolingsbygning med udgangspunkt i det eksisterende arkitektoniske udtryk.

Projektet er udviklet i samarbejde med Alectia samt Kragh & Berglund Landskabsarkitekter, og med opførelsen af en ny 1.350 m2 store bygning kan eleverne fra Stenlille Skoles overbygningsklasser se frem til at tage nye lokaler og udeområder i brug i efteråret 2012.

Fleksibel anvendelse af rum
Vinderprojektet tager afsæt i tanken om at anvende bygninger optimalt gennem skabelse af fleksible rum og dobbelt udnyttelse af gang- og fællesarealer. Således lægger eksempelvis de nye faglokaler op til forskellige anvendelsesmuligheder, og en stor amfi-trappe binder bygningen sammen og giver mulighed for samling og fællesfunktioner:

- Vi arbejder hos Kant Arkitekter bevidst med at optimere udnyttelsen af skolebygninger, så rummene bliver fleksible nok til at omfatte forskellige læringssituationer. Vi tror dog på, at fleksibiliteten skal styres, således at rummene kan anvendes til flere på forhånd fastlagte funktioner. I vores forslag til Stenlille Skole har det været vigtig for os, at der både er plads til fællesskabet samtidig med at eleverne ’hører til’ et sted. Derfor har vi valgt en indretning med klasserum, der former selvstændige afsnit, men med nærhed til midten og fællesskabet, forklarer Anders Bay Holm, arkitekt og partner i Kant Arkitekter.

Indeholdt i konkurrencen er også udearealerne omkring den nye skolebygning. Bygningens mange ’knæk’ og nicher giver mulighed for rumligheder, der opfordrer til forskellige typer leg og ophold samt giver mulighed for at trække naturfags-undervisningen udendørs. Således lægges der i forslaget bl.a. op til at etablere et vandhul, drivhus og plantebede uden for naturfagslokalet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109