23948sdkhjf

224 boliger er Balders første egenudviklede projekt i Danmark

På kanten af Amager Fælled står ejendommen med det passende navn Fælledkanten. Sjælsø Management har været styringsentreprenør og Danielsen Architecture har slået stregerne på byggeriet, der tæller 224 lejeboliger - lejligheder mellem to og fem værelser fordelt på 56-119 kvm. 

Bag projektet står Balder Danmark, den danske gren af det svenske udvikler, Fastighets AB Balder. Fælledkanten det første projekt, som Balder har selv udviklet og opført i Danmark. Dermed er projektet på Amager eksponent for udviklerens strategi om i højere grad at basere sig på egne projekter. Da Balder i 2012 entrerede Danmark, var det ellers ved opkøb af en række turnkey projekte plus opkøb af eksisterende ejendomme. Men allerede næste år kommer mere end 1.000 lejemål til at stå klar i fem nyudviklede ejendomme. 

Beliggende med den ene facade direkte ud til Amager Fælled giver store loft-til-gulv-vinduer mulighed for at nyde udsigten over fælleden, som trækkes helt ind i boligerne. 

Ejendommen er, udover den særlige beliggenhed, karakteriseret ved en 1.300 kvm store, fælles tagterrasse, hvor tre store væksthuse er opført med urbant fællesgartneri, eksotiske frugttræer og specialbyggede siddeophold. Tagterrassen fungerer samtidig som modvægt til bebyggelsens tætte karréstruktur. Tagparken integreres som en del af karréens arkitektur, så den er synlig for alle og indgår som et visuelt rekreativt aktiv for bebyggelsen, bydelen og beboerne. 

Facaden forskyder sig i sektioner, og giver på den måde indtryk af, at bebyggelsen består af flere enkeltejendomme, et træk der henter inspiration fra det klassiske København. 

Fakta: Teamet bag Fælledkanten

  • Bygherre: Balder Danmark A/S
  • Styringsentreprenør: Sjælsø Management Aps
  • Ingeniør: Sweco Danmark A/S
  • Arkitekt: Danielsen Architecture A/S
  • Landskabsarkitekt: Danielsen Urban Landscape Aps

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094