23948sdkhjf

Kvinde i spidsen for C.F. Møller

Susanne T. Nielsen skifter en stilling som direktør i Rambøll Management Consulting ud med posten som koncerndirektør hos Arkitektfirmaet C.F. Møller.
Susanne T. Nielsen afløser partner og revisor Lars Kirkegaard, der går på pension ved udgangen af 2011.

Formelt indtager Susanne T. Nielsen dog allerede direktørstolen hos C.F. Møller den 8. august. Hun får desuden plads i bestyrelsen i alle C.F. Møllers datterselskaber. Det skriver Børsen.

Blandt hendes vigtigste opgaver bliver at fortsætte internationaliseringen af det danske arkitektfirma, der i dag henter 35 % af sin omsætning uden for Danmark.

Susanne T. Nielsen er uddannet cand.scient.pol ved Århus Universitet i 1987. Efterfølgende fik hun ansættelse som konsulent hos PLS Consult, som senere blev til Rambøll Management Consulting. Her blev hun i 1999 udnævnt til vicedirektør og i 2006 til direktør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089