23948sdkhjf

Ny svømmehal kasserer alle facadeelementer

Budgettet holder, men tidsplanen skrider for den 150 mio. kr. dyre udvidelse af Roskilde Badene

Betonelementerne til en ny svømmehal til Roskilde Badene skal kasseres på grund af fejl fra producenten. Det skriver Roskilde Kommune i en pressemeddelelse. 

Udføres i storentrepriser

Svømmehalsbyggeriet blev udbudt i fire storentrepriser og fire delentrepriser.

Storentrepriser:
Entreprise 1: Nedrivning, jord, kloak, beton, stål, murer, tagdækning, udearealer. Svend Aage Christiansen A/S

Entreprise 2: Facadesystem, gulv, loft, fast inventar og maler. Skou Gruppen A/S

Entreprise 3: VVS, ventilation og el. Kemp & Lauritzen A/S

Entreprise 4: Vandbehandling. Aqua-Teknik A/S

Delentrepriser:
Entreprise 5: CTS. Alteq A/S

Entreprise 6: ADK. Kemp & Lauritzen A/S

Entreprise 7: Billettering. Compusoft A/S

Entreprise 8: Svømmehalsinventar. Processing Danmark A/S

Den drastiske beslutning er truffet efter, at en kontrol har påvist så alvorlige fejl i betonen, at alle facadeelementerne kasseres. 

Entreprenøren påtager sig det fulde ansvar, og arbejdet med opsætning af elementerne, som ellers var i fuld gang, er øjeblikkeligt stoppet. 

Fejlen får ikke konsekvenser for svømmehallens anlægsbudget, men betyder en yderligere forsinkelse på tre måneder. 

Entreprenør påtager sig det fulde ansvar
Svend Aage Christiansen A/S, SAAC, har entreprisen på nedrivning, jord, kloak, beton, stål, murer, tagdækning, udearealer. Firmaet erkender ifølge pressemeddelelsen, at de betonelementer, de har fået leveret fra deres producent i Polen ikke lever op til hverken Roskilde Kommunes bestilling eller SAACs egne produktionstegninger. 

SAAC påtager sig det fulde ansvar for fejlen og har accepteret at betale dagbøder for forsinkelsen i forhold til den endelige levering. 

- Dagbøderne dækker nogenlunde omkostningerne forbundet med at stoppe arbejdet på byggepladsen, så vi skal ikke ud og finde ekstra penge til byggeriet. Men vi kommer ikke uden om en yderligere forsinkelse på tre måneder, uden at jeg vil sætte en ny dato på åbningen nu og her, siger formand for kommunens kultur- og idrætsudvalg, Claus Larsen, i pressemeddelelsen. 

Det samlede anlægsbudget til den nye svømmehal er uændret på 154,3 mio. kr.

Udvidelsen af Roskilde Badene

Det eksisterende Roskilde Badet med 25 m bassin og to varmtvandsbassiner er på 2.200 kvm. Det udvides med 3.500 kvm til i alt 5.700 kvm.

Der er et ønske om at skabe en svømmehal, hvor samspillet mellem den eksisterende og den nye svømmehal skal være naturlig og nytænke forholdet mellem leg, sundhed, motion og velvære for alle borgerne i Roskilde Kommune.

Der er desuden et ønske om at skabe en arkitektonisk smuk og harmonisk svømmehal, der er bæredygtig såvel i anlæg, som i drift.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078