23948sdkhjf

Budgettet holdt ikke - Nu bygger de Skærbæks ny skole

Det hidtil største byggeri i Tønder Kommunes historie er sat i gang 

Byggeriet af Skærbæks nye skole er nu i gang. 

Både elever, personale, forældre, naboer, politikere og ansatte var med til at markere byggestaten på det hidtil største byggeri i Tønder Kommunes historie.  

Det skete ved et festligt arrangement på byggepladsen den 30. april 2019 med første spadestik, træplantning og taler ved Tønders borgmester Henrik Frandsen og skolebestyrelsesformand Berit Andersen Gad. Det skriver Tønder Kommune på sin hjemmeside.

Gik over budget
Den oprindelige ramme fra budget 2017 lød på 90 mio. kr. Det er i 2019 fremskrevet til 92,8 mio. kr. Licitationen den 15. januar i år viste imidlertid, at det samlede projekt vil blive ca. 15 mio. kr. dyrere end forventet.  

Skolen på ca. 6.000 kvm opføres i fagentrepriser. Blandt dem er står Murermester Peter S. Nielsen fra Skærbæk med murerentreprisen, Kraftman A/S i Aabenraa har tømrerentreprisen og Phønix Tag Esbjerg tagdækningsentreprisen. Det viser data fra Building Supplys samarbejdspartner Parabyg.

Totalrådgiveren på skoleprojektet er Friis & Moltke i samarbejde med Rummets Sprog, Tækker Rådgivende Ingeniører, Møller & Grønborg samt FM Bygningsdrift, der har designet og projekterer skolebyggeriet.

Klar til sommeren 2020
Den nye Skærbæk Skole bygges i to etager og indrettes med et observatorium øverst, som bliver frit tilgængeligt for offentligheden. Bebyggelsen disponeres med klynger i to fløje og et stort samlende torv i midten, hvor der bliver god plads til leg og læring.

Materialerne er træ, beton og tegl.

Den nye skole skal være færdig, så den er klar til skoleåret 2020/2021. Det betyder, at børn og voksne kan tage den nye skole i brug i august 2020, hvis byggeriet går efter planen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125