23948sdkhjf

Metroforsinkelse: CMT sender aben videre

Copenhagen Metro Team (CMT), hovedentreprenøren på Cityringen, er ikke ansvarlig for en eventuel forsinkelse af Københavns nye metrolinje.

Det skriver det italienskejede selskabs direktør, Daniele Cascianelli, til Berlingske.

Det er Metroselskabet, som inden påske meldte ud, at det store projekt risikerer ikke at blive færdig til tiden, og ved samme lejlighed placerede ansvaret hos entreprenøren. Forklaringen fra bygherre var, at arbejdet med at færdiggøre stationerne, RHO-milepælen (Ready for Handover), ikke blev nået som planlagt. Ansvaret for den missede milepæl ligger hos CMT, lød det samtidig. 

Påstand mod påstand
Metroselskabet peger ifølge Berlingske på, at CMT ikke har dokumenteret, at de nødvendige test af de tekniske installationer er udført i tilstrækkeligt omfang. Det bremser for de påkrævede testkørsler i metrotunnellerne frem mod åbningen. 

Ligeledes bruger CMT stadig tunnellerne til transport af materiel, en anden hindring for test af metrotogene. 

Begge dele afviser Daniele Cascianelli. 

- Vi er ved vejs ende og har meget på tilbageværende aktiviteter, der relaterer til den sidste del af projektet. Nu er det op til andre at færdiggøre papirarbejdet, skriver CMT-direktøren til Berlingske. 

Hverken Metroselskabet eller CMT har fremlagt dokumentation for deres udsagn til Berlingske. 

Kan ende med voldgiftssag
For CMT er konsekvensen under alle omstændigheder dagbøder – ifølge Berlingske op mod nogle hundrede tusind euro om dagen – indtil RHO-milepælen er indfriet. Det meldte Metroselskabet ud allerede inden påske. 

Daniele Cascianelli afviser dog også, at CMT skal betale. En voldgiftssag truer derfor – med mindre parterne kan nå til enighed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085