23948sdkhjf

Broer skal gøres bæredygtige

Et stort nordisk samarbejde med deltagelse af bl.a. Cowi er i gang med at udvikle nye værktøjer, der kan vurdere økonomi i forhold til miljøbelastningen på fremtidens broer.
To nye IT-redskaber skal gøre entreprenører, planlæggere og vejforvaltere i Norden bedre til at vælge den mest bæredygtige broløsning ud fra både økonomiske og miljømæssige betragtninger.

Det ene værktøj, Life Cycle Costs (LCC), viser de økonomiske omkostninger, der er forbundet med at opføre, drive og vedligeholde en bro, mens det andet, Life Cycle Assessment (LCA), vurderer de miljømæssige påvirkninger gennem hele broens levetid.

Værktøjerne bygger på livscyklusvurderinger, der traditionelt bruges til at sammenligne produkters miljøbelastning. I denne sammenhæng anvendes metoden til sammenligning af forskellige brotyper og til at afgøre, om et konkret projekt skal udføres i træ, beton eller rustfrit stål.

Miljø bliver en konkurrenceparameter
Projektet hedder ”ETSI” og er et samarbejde mellem fire nordiske vejdirektorater og universiteter fra Danmark, Sverige, Norge og Finland. Danske Cowi er også tilknyttet projektet, der ventes afsluttet i begyndelsen af 2012.

- Når broer i fremtiden udbydes, kan entreprenører og rådgivere forvente, at tildelingskriterierne, ud over det gængse økonomiske incitament, også vil indeholde miljøparametre. Således vil de rådgivere og entreprenører, der er i stand til at komme med de bedste løsninger inden for økonomi og miljø, opnå en konkurrencemæssig fordel, siger projektleder Birit Buhr ifølge Cowis hjemmeside.

LCC- og LCA-værktøjerne bliver tilgængelige som uafhængige programmer på nettet, når projektet afsluttes. Som en ekstra dimension i projektet skal metoden også bruges til at vurdere strategier for drift og vedligehold.
Læs mere om: Cowi
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125