23948sdkhjf

Nu vugger kransene i vinden i Rødekro

Flagene flagrer og kransene vugger stille frem og tilbage på et nyt byggeri på Skovbrynet i Rødekro.

Torsdag blev ud- og ombygningen af Hærvejsskolen og Børnehuset Fladhøj nemlig markeret med et rejsegilde, der viste, at byggeriet er godt på vej.

Bag opførelsen står de to lokale firmaer Chr. Johannsen og Ommen & Møller, der har vundet totalentreprisen i samarbejde med arkitekterne fra Blaavand & Hansson og Mangor & Nagel samt Balslev Rådgivende Ingeniører.

I alt tæller byggeriet 8.150 m2, hvor en ud- og ombygning af de nuværende byggerier skal skabe en naturlig sammenhængskraft mellem den eksisterende skole og den nye skoleudbygning.

Den nye skoleudbygning er udformet i to etager som er indpasset i en skala med de omkringliggende bygninger. For det nye børnehus skabes en daginstitution, der fremstår som en samlet helhed.

Hærvejsskolen er resultat af en fusion mellem Fladhøjskolen og Rødekro Skole, der for et par år siden blev lagt sammen. Med den nye skole skal alle eleverne samles på én adresse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105