23948sdkhjf

Rigshospitalet får 1,85 mia. kroner til udbygning

Region Hovedstaden har nu fået det endelige tilsagn om midler til en udbygning af Rigshospitalet. Det baner vej for en ny nordfløj, der skal stå klar i 2017.
Regeringen gav forhåndstilsagn om pengene allerede i 2008, men nu har ekspertpanelet vedrørende sygehusinvesteringer godkendt den mere detaljerede projektbeskrivelse for udbygning af Rigshospitalet.

Med godkendelsen følger 1,85 milliarder kroner til en ny Nordfløj, hvor HovedOrtoCentret og Neurocentret skal flytte ind, når fløjen står klar til brug i 2017.

Byggeriet kommer endvidere til at omfatte ambulatorier til HovedOrtoCentret, en administrationsbygning, et patienthotel og et parkeringshus.

- Jeg er rigtig glad for, at vi får nogle moderne faciliteter til en stor del af Rigshospitalet. Med enestuer samt bedre logistik og behandlingsmuligheder kommer udbygningen til at betyde et mærkbart løft af hele Rigshospitalet samtidig med, at der bliver mere rum til de øvrige specialer og funktioner, siger Birgitte Kjøller Pedersen, der er formand for følgegruppen vedrørende Rigshospitalets udbygning.

Projektkonkurrencen er i gang
Region Hovedstaden har allerede udskrevet en projektkonkurrence, som bedømmes i løbet af efteråret og forhandles på plads i løbet af vinteren 2011/2012. Vinderen af konkurrencen findes i foråret 2012, hvorefter projekteringen af de nye bygninger begynder.

Da det er de operationstunge specialer, som nu får nye faciliteter, betyder det, at 50 % af alle Rigshospitalets operationsstuer vil være nybyggede, når hele byggeriet står færdigt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141