23948sdkhjf

104 boliger halvvejs på Hyrdehøj

Grillpølser og håndbajere var klar, da der var rejsegilde på det kommende Plejecenter Hyrdehøj. Her opføres 64 plejeboliger, 30 boliger til rehabilitering og 10 boliger til udviklingshæmmede borgere samt træningsfaciliteter. 

Der var godt fyldt op med gæster i det store lokale midt i byggeriet, som kommer til at fungere som samlingsområde og café, når plejecenteret står færdigt i 2020. Det oplyser projektets hovedentreprenør, Anker Hansen & Co., på sin hjemmeside. 

Plejecentret, der skyder op mellem Roskilde og Svogerslev, har et budget på 200 mio. kr. 

Byggeriet har et særligt fokus på demens, så udformningen og indretningen vil tage hensyn til, at størstedelen af beboerne har et stort behov for pleje og omsorg. Ligeledes vil udendørsarealerne blive udformet som haver, hvor beboerne frit kan færdes i trygge rammer. 

Byggeriet skal stå færdigt i starten af 2020. Ambitionen er at opnå DGNB-certificering på guldniveau.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094