23948sdkhjf

Jorton så rødt i 2010

Et fald i aktiviteten på 19 % betød, at entreprenøren måtte indkassere et underskud på -11,23 mio. kroner i det forgangne regnskabsår.
Selvom det var forudset, at aktivitetsniveauet ville falde yderligere i 2010, måtte Jorton – trods flere tiltag – se både omsætning og indtjening falde betydeligt i 2010.

Årets produktion til salgsværdi faldt fra knap 671 til 541 mio. kroner, og det gav et underskud på -11,23 mio. kroner – en tilbagegang på knap 20 mio. kroner i forhold til 2009.

- Der er gjort mange tiltag internt i virksomheden for at skærpe konkurrenceevnen, herunder er der iværksat omfattende uddannelsesprogrammer. Alligevel er aktivitetsniveauet faldet med 130 mio. kroner svarende til godt 19 %, konstaterer Jorton-ledelsen, der betegner resultatet som utilfredsstillende.

Forventer fremgang i 2011
I det nye regnskabsår er Jorton kommet bedre fra start end sidste år, og primo marts 2011 udgjorde virksomhedens ordrebeholdning 594 mio. kroner mod 547 mio. i marts 2010.

Selvom en del af opgaverne er vundet med lav indtjeningsmarginal, giver det anledning til optimisme, og ledelsen vurderer på den baggrund, at den negative resultatudvikling er et forbigående fænomen:

- Særligt i slutningen af 2010 og begyndelsen af 2011 har tendensen været, at en klar fokusering på risiko og kompetencer kombineret med generel optimisme i byggebranchen tillader en mere fornuftig indtjening. Tidshorisonten for ordrebeholdningen er stadigvæk kort. Men udbuddet af opgaver giver grund til at tro på en positiv udvikling henover 2011, oplyser Jorton, der således forventer en forbedret indtjening i indeværende år.

Jorton har hovedkontor i Aarhus samt afdelinger i Kolding, Esbjerg, Odense, Aabenraa, Aalborg og Køge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094