23948sdkhjf

Grenaa-firmaer skal bygge for Dong

Aalsrode Tømrefirma og en række underleverandører er udpeget som vinder af totalentreprisen på Dongs nye domicil på Grenaa Havn. Ordren løber op i et tocifret millionbeløb.
Opgaven omfatter ombygning af to gamle frysehuse på Grenaa Havn, som skal være domicil for Anholt Havmøllepark.

Bygningerne skal fungere som service- og lagerbygninger for drifts- og vedligeholdelsespersonalet.

Aalsrode Tømrefirma og firmaets underleverandører vandt opgaven i konkurrence med 4 andre firmaer på markedet. Det skriver stiften.dk.

- Vi er både glade over og stolte af, at vi har vundet denne ordre i skarp konkurrence med store, internationale virksomheder. Det viser blandt andet, at lokalt samarbejde kan skabe merværdi og vækst, hvis virksomhederne vil det. Som elselskab er Dong underlagt skærpede regler mht. udbud og konkurrence, så vi er ikke blevet favoriseret lokalt, men havde det bedste bud, udtaler en tilfreds Bo Allermann, direktør i Aalsrode Tømrefirma.

Første spadestik til ombygningen af de gamle frysehuse tages d. 20. juni 2011, og projektet skal efter planen være færdigt i april 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11