Fem skal dyste om fængsels-projekt
Et felt på 26 arkitektfirmaer er nu kogt ned til fem i konkurrencen om at få lov at tegne den kommende Vestsalen i multihuset Fængslet i Horsens.
Det skriver Horsens Folkeblad.
Projektet går på at tegne en sal til brug for konferencer, events og kulturarrangementer, hvor der i projektet også skal inddrages en gård mellem to fløje. Her bliver især akustikken en udfordring, fordi byggeriet bliver præget af store flader af mur og glas.
De fem udvalgte har til 1. april til at komme med forslag. Vinderen udvælges i midten af april.
Projektet har fået lovning på støtte fra Realdania, A.P. Møller Fonden og Familien Hede Nielsens Find med i alt 83 millioner kroner. Fængslet skal derudover finde 19 millioner kroner.