23948sdkhjf

M.J. Eriksson vinder udbud til trecifret millionbeløb

Vejdirektoratet har netop skrevet kontrakt med entreprenøren M.J. Eriksson om en udbygning af Fynske Motorvej. 

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Kontakten gælder strækningen på cirka 12 km mellem Odense V. og Gribsvad, som vil blive udvidet fra fire til seks spor. Der er tale om første etape i en samlet udbygning af motorvejen på Vestfyn mellem Odense V. og Nr. Aaby. 

Entreprisen var estimeret til over 200 mio. kr., da udbuddet blev annonceret kort før årsskiftet.

Anlægsarbejdet starter 1. april. Når entreprenøren starter op med udvidelsen, betyder vejarbejdet visse trafikale restriktioner. De vil i hovedtræk være generel hastighedsnedsættelse til 80 kilometer i timen og smallere vognbaner at køre på. 

Etape 2 på vej
Den aktuelle udvidelse af den vestfynske motorvej har et samlet budget på 2,4 mia. kr. 

Udvidelsen af første etape ventes afsluttet inden udgangen af 2020. Derefter kommer turen til anden etape af motorvejen fra Gribsvad længere mod vest til Nr. Aaby. 

Hele udvidelsen står efter planen klar inden udgangen af 2022. 

Udover selve motorvejen skal der blandt andet også etableres en ny motorvejsbro og faunapassage, ombygges til- og frakørsler og bygges nye støjskærme. Den samlede udvidelse skal stå klar i 2022. 

Ifølge Vejdirektoratets analyser sparer man 28 timer på årsbasis mellem Nr. Aaby og Odense V., hvis man kører frem og tilbage på de to mest spidsbelastede tidspunkter i myldretiden. Med 200 arbejdsdage om året sparer man dermed cirka otte minutter om dagen. 

Udvidelsen af Fynske Motorvej har været i gang nogle år

  • I 2010 blev der vedtaget en anlægslov for udbygning Fynske Motorvej mellem Odense Vest og Middelfart fra fire til seks spor. I første omgang blev der af Folketinget bevilget penge til 1. etape mellem Nr. Aaby og Middelfart. Det ekstra spor på den strækning blev indviet i oktober 2014. 
  • 21. september 2017 indgik regeringen og Dansk Folkeparti så en aftale om afsættelse af midler til hurtigst muligt at udbygge fra fire til seks spor mellem Nr. Aaby og Odense V. 
  • I december 2013 blev der vedtaget yderligere en anlægslov om udbygning af Fynske Motorvej syd for Odense. Folketinget har ikke afsat midler til projektet endnu, men i regeringens udspil til investeringer i infrastruktur frem mod 2030 er der afsat penge, sådan så udbygningen kan starte i 2021. 
  • Projektet er opdelt i to, sådan så trafikanterne ikke bliver generet af vejarbejde på hele udbygningens cirka 25 kilometer lange strækning på én gang. Den østlige strækning mellem Odense V. og Gribsvad bliver udbygget først, fordi det er den mindst komplicerede strækning, og belægningen der er meget slidt. 
  • På strækningen mellem Gribsvad og Nørre Åby er der flere berøringsflader med togbanen, hvor der er forhold, der er uafklaret - bl.a. kryds mellem bane og motorvej. Ved at starte i øst får vi lidt mere tid til planlægning af den vestlige del af strækningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109